Alle har en drøm-koncerter



Hvert år afvikler Barndrømmen en lang række koncerter og kunstneriske workshops for børn og unge rundt i landet.

Barndrømmen samarbejder med flere professionelle musikere og kunstnere, som alle har en særlig flair for at skabe forestillinger eller aktiviteter sammen med børnene og de unge.

Som aktør har Barndrømmen siden 2011 skabt koncerter og kulturelle aktiviteter for ca. 12.000 børn om året.

Derudover står Barndrømmen bag den nationale kulturindsats Go Creative, som blev iværksat i 2016, og de seneste år har nået ca. 50.000 børn og unge årligt i næsten alle landets 98 kommuner.

Det er igennem samarbejdet med de mange skoler og børnehaver landet over, at Barndrømmen finder frem til børn og unge, der i særlig grad mangler kulturtilbud i hverdagen. Barndrømmen tager meget gerne imod opfordringer til at besøge bestemte områder i Danmark, hvor børn og unge i særlig grad mangler kulturelle oplevelser og aktiviteter.


 




Back To Top